Vil du gøre en forskel for mennesker gennem design? Og vil du bruge din faglighed og kreativitet til at designe løsninger, der både er æstetiske og funktionelle? Så er det dig, vi leder efter.

Pressalit A/S er en dansk familieejet virksomhed, kendt for bl.a. værdibaseret ledelse, vores dedikation til socialt ansvar og vores prisvindende design. Vi producerer verdens bedste toiletsæder, og vores fleksible badeværelses– og køkkenløsninger gør os førende inden for indretning til mennesker med nedsat funktionsevne.

Som designer skal du bruge din viden og kreative egenskaber til at designe et varierende produktprogram fra produkter til personer med funktionsnedsættelse til brugsgenstande primært til bademiljøet. Med reference til vores Product Development Director, bliver du en del af vores udviklingsafdeling, som består af 17 kolleger. Afdelingen sidder i unikke faciliteter med eget værksted til prototypefremstilling og test.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, som du selv er med til at præge og opbygge igennem vores værdier; Vi lytter, vi giver, vi leger, vi handler. Kulturen er ambitiøs med stor grad af medbestemmelse, og der er plads til både kreativitet og humor” fortæller rekrutterende leder Holger Søe Plougsgaard.

Om jobbet
Vi vægter et stærkt samarbejde højt, og du vil få bred og tværfaglig sparring igennem de projekter, du bliver tilknyttet. Du vil indgå i teambaserede udviklingsforløb, hvor nye produkter skabes i tæt samspil med salg, produktionen, Product management, ingeniører og projektleder. Omdrejningspunktet for designet af vores produkter er brugerne, og du vil derfor typisk deltage i brugerbesøg, messer og lignende inden opstart af et nyt produkt.

Primære opgaver:
• Designoplæg til nye produkter inkl. optegning i CAD
• Usermapping
• Deltagelse i et fuldt projektforløb, herunder bl.a. fremstillingsdokumentation, inspiration til marketing og salgsrelateret dokumentation
• Inspirationskilde til innovationsprojekter

Hvem er du?
Du fungerer godt i teams og i samspillet med brugeren, og formår at omsætte produktspecifikationer til reproducerbare designs. Du er uddannet designer og har erfaring med industrielt design. Du taler og skriver engelsk og har stærke IT kompetencer. Det er en forudsætning at du har erfaring med 3D modellering.

Vikariatet er på 33 timer pr uge. og løber i første omgang 4 måneder med mulighed for forlængelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutterende leder Holger Søe Plougsgaard på mobil 2777 7613 eller på hsp@pressalit.com. Har du spørgsmål til rekrutteringsforløbet er du velkommen til at kontakte HR-Specialist Line Rask på mobil 2777 7618 eller på lra@pressalit.com. Hvis ovenstående lyder interessant, send da din ansøgning og dit CV til os snarest ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter forløbet når den rigtige kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Pressalit A/S er en international virksomhed i Ry. Pressalit A/S omfatter to forretningsområder, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af produkter til boligen, hovedsageligt badeværelset. De to forretningsområder deler og udvikler en levende kultur, som bæres af det fælles værdigrundlag: Vi lytter. Vi giver. Vi leger. Vi handler. De ca. 300 medarbejdere skaber med udgangspunkt i hovedkvarteret i Ry en omsætning på 373 mio. kr. – primært på de europæiske markeder. Følg os på linkedin for at finde ud af mere om Pressalit som arbejdsplads, vores kultur, forretning og produkter.
https://www.linkedin.com/company/pressalit-as
  © Pressalit A/S