Metalbearbejdning, optimering og udvikling
 
Pressalit A/S beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af toiletsæder samt bad- og køkkenløsninger til mennesker med nedsat funktionsevne.
 
Til Pressalit Seats beslagsfabrik søger vi nu en maskinoperatør/industritekniker med lyst til daglig drift, opstillinger og vedligehold.
 
Ansvarsområder:
Jobbet foregår i 2-holdsskifte og består i fabrikation af rustfri beslagsdele til Seats produkter samt udnyttelse af optimeringspotentialer for samme. Jobindholdet centrerer sig om:

• Operation af Manurhin langdrejere med Fanuc styring
• Operation af UR og ABB robotter
• Operation af stansemaskiner, hydrauliske- og excenter
 
Erfaring med CNC drejning er et krav, og det er en fordel hvis du har erfaring med robot og stans. Vi sørger selvfølgelig for den nødvendige oplæring.
 
For at få succes i jobbet skal du:
Være motiveret for aktivt at deltage i udviklingen af produktionen. Du skal være teknisk mindet og have god kvalitetssans. For at vi fortsat udvikler vores gode arbejdsmiljø, er det vigtigt, at du er loyal og en stærk holdspiller, som sætter pris på gode kolleger og et godt arbejdsmiljø. Du tager ansvar for dine opgaver, og leverer god kvalitet til tiden.
 
Vi tilbyder:
Fast arbejde på fuld tid i et job, hvor du selvstændigt står for dine opgaver. Du bliver en del af en virksomhed, der er i god og sund udvikling, og hvor din trivsel er i højsædet. Pressalit kulturen er kendetegnet ved ansvarlighed, frihed og mangfoldighed – dette med stort fokus på vores 4 værdier ”Vi lytter, Vi giver, Vi leger, Vi handler”. Arbejdsmiljøet er uformelt, dynamisk og bygger på et godt kollegialt sammenhold.
 
Yderligere information:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vedlagt CV snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale og lukker rekrutteringen, når den rigtige kandidat er fundet. Klik på "Send ansøgning".
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henriette Blichfeldt på hbl@pressalit.com eller mobil 2777 7603.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Pressalit A/S er en international virksomhed i Ry. Pressalit A/S omfatter to forretningsområder, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af produkter til boligen, hovedsageligt badeværelset. De to forretningsområder deler og udvikler en levende kultur, som bæres af det fælles værdigrundlag: Vi lytter. Vi giver. Vi leger. Vi handler. De ca. 300 medarbejdere skaber med udgangspunkt i hovedkvarteret i Ry en omsætning på 373 mio. kr. – primært på de europæiske markeder. Følg os på linkedin for at finde ud af mere om Pressalit som arbejdsplads, vores kultur, forretning og produkter.
https://www.linkedin.com/company/pressalit-as
  © Pressalit A/S